Hverdagens HelteKognitiv TerapiPsykologiske Redskaber og Øvelser

Det Psykologiske Kodeks for Dit Liv

Dette redskab bygger på ideen om, at det at have et kodeks for sit liv, er både psykologisk gavnligt og en medskaber til, at du kan skabe det liv, som du gerne vil have.

Ideen med at have et kodeks er, at hver gang du oplever uhensigtsmæssige reaktioner, som fx tanker, følelser eller adfærd, så kan du holde dine reaktioner op imod dit kodeks for dit liv, og derfra huske dig selv på, hvordan det er du gerne vil tænke, føle og agere.

Du kan læse meget mere om kodeks og ideen bag og hvordan det kan bruges, samt mine overvejelser omkring det, ved at læse indlægget om det her.

Når du skal bruge dette psykologiske redskab, så starter du med, at udfylde fra toppen af og går så nedefter og udfylder de forskellige områder.
Jeg har brugt ‘værdier’ som det essentielle i dit liv i redskabet, fordi jeg tænker, at det er noget som alle kan relatere sig til. Der kunne også stå andre ting, som fx ‘Det som er vigtigt for mig er…’, eller ‘Jeg er …’. Det er ikke så vigtigt hvad der står, men at det giver mening for dig. Gør altid det, som giver mest mening for dig og som giver det bedste udbytte, i forhold til dine målsætninger.

Teksten er skrevet som om, du allerede har de værdier for dit liv, som du skriver på papiret. På den måde bliver det meget mere håndgribeligt og virkeligt, og det tydeliggøres, at det her ikke er en eller anden drøm eller et ønske men, at det er noget du allerede nu er og arbejder med. Det er også sådan, du skal tænke omkring det. Det er ikke en forandring som skal komme efter noget tid, men det er en forandring, som du allerede nu skaber og er inde i.

I redskabet er der lavet til 4 værdier, men det er helt op til dig, hvor mange du vil skrive.

Husk også, at ligesom med alt andet, så skal et kodeks ses som noget der er dynamisk. Det betyder, at du hele tiden skal revurdere det og være klar til at rette til og ændre i takt med, at du ændrer dig.

God fornøjelse.

Redskabet:

Dit Kodeks

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.