Psykologi Blog

Hvad siger de store videnskabelige retninger om meningen med livet

Meningen med livet har længe været noget der er blevet diskuteret vidt og bredt. Filosofien og teosofien har beskæftiget sig med dette spørgsmål siden deres oprindelse, og kosmologien har fulgt efter, inspireret af de filosofiske tænkere, men bygget på et mere naturvidenskabeligt grundlag.

Men hvad siger de forskellige retninger, og hvordan ser det ud hvis man sætter dem sammen?

Det er meget spændende, at sætte sig ind i forskellige akademiske retninger og de paradigmer de er i. Det er meget spændende, at se på hvad der undersøges og gå i dybden med noget af det materiale og de teorier som bliver undersøgt og efterprøvet. Det mest interessante er, at det ser ud til, at om det er den ene retning eller den anden, så har de alle det til fælles, at jo længere man begiver sig ned i stoffet og teorierne de forskellige retninger har, jo mere bliver det filosofisk og hypotetisk.

I dette indlæg vil jeg primært beskæftige mig med videnskaberne; filosofi, neurologi, psykologi og kosmologi. Jeg vil bruge disse til, at se på hvad de overordnet fortæller os om spørgsmålet: ”Hvad er meningen med livet?”

Jeg ved godt, at der er en myriade af forskellige teorier, ideer og forskning, som alle peger i alle mulige retninger, og jeg vil gerne med det samme indrømme, at min tilgang er fra en populærvidenskabelig tilgang, så der er sikkert en del meget mere kloge mennesker end mig derude, som kan affærdige mine tanker med det samme, og det skal I være meget velkomne til at gøre i en kommentar.

Jeg skriver dette fordi jeg synes det er interessant og lidt morsomt, ”so here it goes”.

Ser man på spørgsmålet ”Hvad er meningen med livet?”, så ville et godt sted at starte være hos filosofien. Når man begiver sig lidt ned i den filosofiske litteratur, så bliver det klart, at det handler om, at man selv må tage et valg. Man bliver nødt til selv, at vælge hvad man anser for det rette svar på spørgsmålet. Der er selvfølgelig forskellige retninger og skoler indenfor filosofien, som hver især på den ene eller anden måde mener de har fat i den lange ende, men ingen har endnu kunne komme med et endegyldigt svar på spørgsmålet, så vi står med et svar alla dette: ”Det er noget du selv må vælge”.

Interessant nok så minder det en del om religionernes svar på samme spørgsmål, dog hvor konsekvensen af at vælge forkert, og at man overhovedet kan vælge forkert, er meget mere fatal.
Så filosofien mener at det er et valg, vi skal selv tage.

Når man så kigger på neurologien og hvad den mener at have fundet frem til omkring hjernen, så bliver det rigtig sjovt. Her er der mere og mere forskning der tyder på, at bevidstheden kun får en meget lille del af alle vores sanseindtryk og ubevidste processer at arbejder med. Det vil sige, at vi ikke er bevidst om langt det meste som sker med os, og med de reaktioner vi har. Samtidig viser neurologien, at hjernen er i stand til at ændre både vores sansemæssige oplevelse af farver og objekter og endda vores tidsoplevelse. (Dette fænomen er observeret ved stimulation af huden, hvor hjernen tilbagedaterer det tidspunkt hvor stimulationen fandt sted på huden, til at opleves som et halvt sekund tidligere end det faktisk skete *1 )

Samtidig har psykologien flere gange påvist, at mennesker er meget påvirkelige af både kulturelle, sociale og intrapsykiske variabler, som alle kan give medhold til ideen om, at vi mennesker slet ikke er i stand til at tage et bevidst upåvirket valg.

For svaret til spørgsmålet om ”Hvad meningen med livet er”, så kommer vi det ikke så meget nærmere i psykologien (selvom mange skoler sikkert ville mene de har svaret) og heller ikke i neurologien, hvor svaret ville nærme sig noget alla ”at leve”.

*1 Libet B, Wright EW, Feinstein B, & Pearl DK (1979) Subjective referral of timing for a conscious sensory experience. A
functional role for the somatosensory projection system in man. Brain, 102: 193-224.

Det bliver først sjovt når vi tager det vi ved fra neurologien og psykologien, og holder det op imod det som filosofien mener kunne være svaret på spørgsmålet ”Hvad er meningen med livet?”, og svaret er ”At det er noget vi selv skal vælge”. For når man tager neurologien og psykologien med, så ser det ud til, at det ikke er noget vi som mennesker er i stand til. I hvert fald ikke et bevidst og upåvirkeligt valg.

Så kan det godt være at vi oplever, at det var et bevidst og gennemtænkt valg vi lavede, men det kan sagtens være sådan vores bevidsthed fungerer. Det er med sikkerhed tydeligt, at mennesker laver mange valg i løbet af bare en dag, som ikke er upåvirket af noget andet og endda hvor en mere gennemtænkt tilgang til et givent valg, ville have gjort at mennesket ville have valgt anderledes.
Så vi står nu med et svar om, at vi selv skal vælge og en forståelse af, at det er vi ikke i stand til.

Tager vi så også kosmologien med så bliver det endnu mere bizart. Kosmologien er en forholdsvis ung videnskab og der er endnu meget som skal undersøges, men noget alle er forholdsvis enige om er, at vi mennesker kun har været i eksistens i meget kort tid, i en kosmisk forståelse. Samtidig er det tydeligt, at i en kosmisk forståelse så betyder mennesket meget lidt for universet. Om vi er der eller ikke er der, er nærmest ligegyldigt for universet, og vi har da også kun været til i så kort tid, at det nærmest virker som ingenting i en kosmisk målestok.

Så hvor er vi nu i forhold til spørgsmålet ”Hvad er meningen med livet?”?
Vi befinder os på et mærkeligt sted:

Vi skal tage et valg, som vi ikke er i stand til, og i en kontekst hvor det er lige meget, hvad vi vælger…

Jeg ved godt, at dette bare er et tankeeksperiment, men alligevel en lidt spektakulær tanke synes jeg.

Hvad synes du?

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.