Kognitiv TerapiPsykologi Blog

Nå dine mål nu!

Alle mennesker har igennem hele livet, mål de gerne vil opnå. Nogle af dem er fantastiske. Andre er mere jordnære. Fælles for os alle er det, at det kan være både krævende og svært, at nå sine mål, om det så er en positiv udvikling i sit liv, eller en kamp ud af en svær periode i sit liv.

 

Du kender sikkert oplevelsen af, at der er noget du gerne vil opnå i dit liv. Det kan være, at du gerne vil have en ny bil, et hus, eller en anden materiel ting. Det kan også være et mere oplevelsesmæssigt mål, som fx mere glæde i hverdagen, mere energi eller mere tid til dig selv og din familie. Måske du også gerne vil dyrke mere motion, tabe noget vægt eller måske skrive den bog, eller starte den virksomhed, du altid har drømt om.

Mål er der nok af, og du bombarderes hele tiden med forslag og manipulation til, at du bør ville have nye mål, fra medier og folk omkring dig. Ofte kommer dette ubevidst til dig, men det er helt sikkert værd at være opmærksom på. Det er værd at være opmærksom på fordi, mennesket i meget høj grad evolutionært har udviklet sig til, at være socialt indstillet og reagere hensigtsmæssigt socialt. Evolutionen har simpelthen lært dig, at hvis du ikke passer ind i din sociale gruppe, ja så dør du, og det gør os mennesker meget modtagelige overfor sociale indflydelser.

Det kan måske lyde lidt voldsomt, men tænk over, at den menneskelige hjerne kun har udviklet sig meget lidt i de sidste flere tusinde år, så den er stadig indstille til livet på savannen, og der vil et menneske som er alene, ikke overleve særligt længe. Det er ud fra denne forståelse, at din hjerne reagere på sociale indput, og derfor de sociale indput, har så stor betydning på vores adfærd, ønsker og mål.

Derfor, når du får ideen til et mål, du gerne vil opnå, så brug tid og energi på, at overveje om det virkeligt er et mål, som du gerne vil opnå. Altså helt inderst inde i dig selv. Er det et mål som du gerne vil opnå helt for dig selv, og som du vil opnå, også helt uden respons og påvirkninger fra andre. Tal gerne med nogle mennesker, som du anser som vigtige i dit liv, og prøv at forestille dig, hvordan det ville opleves for dig, at nå målet. Her kan du evt. bruge redskabet Mirakelspørgsmålet.

Når du er rimeligt sikker på, at dit mål er noget, du gerne vil opnå for dig selv, så er du klar til at gå i gang.

Start med at finde ud af, om dit mål vil løse op for nogle problemer i dit liv. Skriv det ned. Fx hvis du er i en svær periode med stress og dit mål er, at komme ud af stressen og få det bedre, så skriv det ned, med problem og det mål du vil opnå, som løser problemet, eller hvis du fx gerne vil begynde at motionere mere, og dit mål er, at blive sundere fysisk og få mere energi, så skriv det ned, samt hvad problemet er som stopper dig fra allerede, at have gjort det. Til dette, kan du få hjælp, af det kognitive skema her.

Her er det vigtigt, at du især er opmærksom på, om dit mål faktisk vil løse problemet, eller om det egentligt ikke direkte er en løsning. På samme måde kan du også gå den anden vej, fra målet til det problem, det vil løse, og på den måde se, om målet egentligt vil gøre noget for dig ift. et problem, du har i dit liv.

Jeg bruger ordet problem, fordi det ofte bruges i den kognitive psykologi, men jeg vil gerne understrege, at problem i denne sammenhæng også indebærer, udfordring, mangel, ambition etc. På den måde er det et udtryk for, hvad der er drivkraften bag det mål, som du gerne vil opnå.

Når du har lavet dette arbejde, så skal du begynde, at bryde målet ned i delmål. Til dette kan du bruge det kognitive skema her.

Det er vigtigt, at når du har et klart mål, så bryder du processen ned i så små dele, som det er muligt. Vi mennesker motiveres af at opnå mål, af følelsen af at have fuldbyrdet noget i vores liv. Det er faktisk en essentiel del af at kunne opnå Flow tilstanden, som du måske har hørt om.

Derfor så bryd processen op i mindre delmål. Spørg dig selv, hvad er det første du skal gøre for at komme igang. Når du så har gjort det, hvad er så næste skridt, og næste og næste. Så du hele tiden bygger videre på dine successer, med at nå delmålene.

Samtidig under hele denne proces, så vær opmærksom på, om dit mål ændrer sig, og om dit problem gør. Det er helt normalt, at imens du arbejder med, at nå dit mål, så oplever du, at målet begynder at ændre sig. Det betyder kun, at du er ved at ændre dig, og det er et positivt tegn, så vær hele tiden parat til, at justere lidt i mål og problem, så du hele tiden har præcis det mål for øje, som giver mest motivation og energi i din hverdag.

Så når du nu er færdig med at læse her, så start nu. Tag den første lille handling hen imod at arbejde med dette, allerede inden der er gået 5 sekunder.

Og god fornøjelse!

PS. Hvis du lige skal læse lidt mere, så se eventuelt på min blog om, at starte noget indenfor 5 sekunder.

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.