Om Din Fremtid Nu

Jeg har skabt Din-Fremtid.nu, fordi jeg gerne vil hjælpe mennesker med, at få den rette viden, redskaber og indsigt så de kan skabe den fremtid for dem selv, som de gerne vil have. Jeg gør dette fordi jeg har hørt rigtig mange mennesker fortælle, igennem mine alsidige arbejdsmæssige erfaringer, at de godt kunne bruge psykologiske redskaber, til at hjælpe dem med, at skabe en given fremtid for dem selv, som de ikke føler, de er på vej imod.

Derfor kan du her finde mange psykologiske redskaber, som du kan bruge helt gratis. Du kan selv sammensætte de redskaber, som du oplever giver mening for dig, og du er helt fri til at bruge redskaberne i din hverdag, så de passer ind i dit liv, der hvor du er lige nu.

Jeg har forsøgt, at give et bredt udvalg af psykologiske redskaber, hvor nogle er rimeligt dybdegående og andre er mindre dybdegående. Jeg har valgt denne tilgang fordi, jeg mener at folk selv er eksperterne i deres liv, og bedst kan tage valget om hvad der passer bedst til dem. Derfor mener jeg ikke, at jeg er i en særlig position til at skulle vælge psykologiske redskaber og programmer for folk, men mere at min rolle er, at hjælpe og støtte folk til, at få en positiv udvikling og give dem det de skal bruge af viden og redskaber, til selv at kunne skabe den fremtid de gerne vil have.

Derfor vil jeg opfordre alle som bruger redskaberne her til, at prøve sig frem og finde præcis de redskaber, som de selv oplever giver mest mening, og udbytte for dem selv.

Undervejs i processen fik jeg også lyst til, at skrive lidt mere om psykologi og mit perspektiv på dette komplicerede felt, så derfor er Din Fremtid Nu, både en blog og en portal. Mine blogs og redskaber er et forsøg på, at formidle brugbar viden og virksningsfulde psykologiske redskaber og øvelser.

I sidste ende er det hele helt op til den enkelte. Du er eksperten i dit liv, og du kender dig selv bedst. Så gør det, du oplever som bedst for dig, i din hverdag, og vær ikke bange for, at bede andre om råd, støtte, vejledning og inspiration, for det er en fantastisk måde til, at blive endnu bedre til, at være eksperten i sit eget liv.

God fornøjelse med Din Fremtid Nu