Kognitiv TerapiLøsningsfokuseretPsykologiske Redskaber og Øvelser

Find frem til hvad du gerne vil og find barrieren for, at du når derhen, hvor du gerne vil være

Kender du oplevelsen af, at der er noget i dit liv, du ikke er helt tilfreds med, og som du gerne vil ændre men, at du ikke helt ved, hvad det er du gerne vil og hvad der er, som stopper dig?

Jeg kender det i hvert fald fra mig selv, og jeg har også hørt det, fra rigtigt mange andre.

I vores samfund er informationsniveauet så højt, at vi konstant bombarderes med alt muligt, som vi burde gøre eller burde være, og det er faktisk helt naturligt, i sådant et miljø, at vi som mennesker tager en stor del omkring, hvad vi vil opnå i vores liv, fra det som kommer udefra, frem for fra, hvad vi egentligt inderst inde gerne vil. Dette kan gøre, at det bliver svært at finde frem til, hvad det er du brænder for.

Samtidigt kan tidligere oplevelser, særligt med andre mennesker som betyder meget for dig, fx forældre, hvor du har oplevet en negativ reaktion på dine drømme og mål også betyde, at det nu er sværere, at finde frem til dine drømme og hvad det er, du gerne vil.

Dette redskab kan være en hjælp til, både at finde ud af hvad det er du gerne vil og samtidig, finde ud af, hvad det er som gør, at du ikke arbejder for, at nå derhen.

Redskabet er fra Dean Graziosi, og du kan høre en podcast med ham her (https://impacttheory.com/episode/dean-graziosi/) hvor han fortæller om dette og en masse andet, som er meget interessant.

Det du skal gøre er: Du skal finde en mulighed for, at kunne tænke grundigt, uden at blive forstyrret og uden forstyrrelser fra fx telefoner, fjernsyn og lignende.

Tænk så grundigt over, hvad du ville være stolt over, at have opnået om et år.

Hvis du om et år skulle fejres for noget, du har arbejdet for og opnået, hvad ville det så være?

Det kan være alt muligt, fx vægttab, indtjening, få et arbejde, være en super forælder, starte noget og holde ved det, få nye venner og/eller blive tættere med de venner, som du har, og alt muligt andet.

Det eneste som er vigtigt er, at det skal være noget som du nu oplever, at du ville være stolt over at have opnået, om et år. Brug lidt tid på, at forestille dig, hvordan det ville føles, at have opnået det her. Hvordan ville du have det. Hvad ville du tænke om dig selv. Prøv virkelig at gå ind i den oplevelse det ville være, hvis du havde opnået det.

Tag så dig selv lidt ud af at være i oplevelsen af at have opnået det, og sig så til dig selv, noget alla: Om et år ville jeg være super stolt af, at have opnået … men …

Efter du har sagt, hvad det er du gerne vil opnå, så fortsæt og sig men, og fortæl så dig selv, hvad det er som gør, at du ikke opnår det.  

Det kan fx lyde noget alla: “Jeg vil gerne opnå, at tabe mig 20 kg, men det har jeg slet ikke tid til og jeg er også vildt dårlig til, at holde ved det, når først jeg starter”.

Eller: “Jeg vil gerne opnå at være lykkelig det meste af tiden, men det sker ikke, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal opnå det og det sikkert er umuligt for mig, at opnå”.

Eller: “Jeg vil gerne have startet min egen virksomhed, hvor jeg tjener penge på at …, men det sker ikke fordi, jeg ikke har tid og penge til det, og jeg ved heller ikke om, det overhovedet kan lade sig gøre, at tjene penge på det”.

Nu har du så både noget du gerne vil opnå og barrieren for, at du faktisk gør noget ved det.

Skil så de to ting ad, så det du gerne vil opnå er dit mål. Det er det mål, som du vil arbejde hen imod.

Det der kommer efter men, er barrieren for at nå det, og det er samtidig en plan for, hvad du skal begynde at arbejde med for, at du faktisk kan nå dit mål.

Fx hvis vi tager det første eksempel fra før, med vægttabet. Målet er, at du vil tabe dig de 20 kg.

Barrieren er tid og at du er dårlig til at holde ved noget, når først du starter.

Den første barriere med tiden, er noget helt konkret du kan kigge på. Sæt dig ned og gennemgå dine dage, aftaler og hele din kalender, og se om det reelt set er muligt, at finde tiden, hvis du kigger helt nøgternt på det.

Den anden barriere med at holde fast, er noget du kan arbejde med og forandre. Her kan du fx starte med at undersøge, hvad andre har gjort, som har opnået deres mål. Find en masse information om det, og bliv klogere. Du kan også finde hjælp og støtte hos andre, fx psykologer, coaches eller andre fagfolk.

Hvis vi tager eksemplet med at ville være lykkelig, så er målet, at du oplever dig lykkelig det meste af tiden og barrieren er, at du ikke ved hvordan du skal opnå det og din oplevelse af, at det sikkert ikke er muligt for dig.

Den første barriere er, at du ikke ved hvordan. Igen er det ret ligetil, du er nødt til at finde ud af hvordan. Igen er nøglen, at du skal gøre dig selv klogere. Find ud af hvad andre har gjort, lær mere om det at blive lykkelig og om ikke at være det, og generelt set, så lær så meget som du kan om det. Faktisk er der en rigtig god chance for, at når du lærer om den første barriere, så finder du også ud af en masse om den anden barriere.

Den anden barriere er meget det samme. Du er nødt til, at finde ud af mere omkring at have det sådan. Hvor kommer det fra. Hvorfor er det sådan. Hvad har andre gjort ved det osv.

Særligt i oplevelser med, at følelseslivet og livet generelt, ikke er som du gerne vil have det, så kan det være meget gavnligt at tale med en psykolog, for der er sandsynligvis en masse ubevidst som skaber din situation, og som en psykolog vil være god til, at få styr på og hjælpe dig med at arbejde dig ud af, også vil din lykke komme, og du vil kunne fejre, at du nåede dit mål, sandsynligvis også inden året er gået.

Som du kan se, så kan du bruge din ide om det, du gerne vil opnå, og dit ‘men’ til, at finde ud af både, hvad der sandsynligvis kunne blive en passion for dig og allerede er en drøm, og du kan bruge dit men til, at finde ud hvad barrieren er, lige nu, og hvad du så skal begynde at arbejde med.

Det er vigtigt, at når du starter med at arbejde hen imod det, du gerne vil opnå, at du så regelmæssigt, laver denne øvelse igen, så du hele tiden retter til, både med det du vil opnå og hvad barriererne er, for særligt barriererne vil skifte, imens du arbejder dig hen imod dit mål.

Har du brug for yderligere støtte og hjælp til, at finde det du gerne vil opnå og arbejde med dine barriere, så er du altid velkommen til at kontakte mig, og giv gerne en kommentar og del dette psykologiske redskab.

Husk; du er unik, du er eksperten i dit liv og du kan skabe den fremtid, du gerne vil have.

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.