Hverdagens HelteKognitiv TerapiPsykologiske Redskaber og Øvelser

Psykologen Siger: Du Skal Undre Dig Noget Mere Over Dig Selv og Dine Tanker

Vidste du, at 90% af alle de tanker vi tænker på en dag, er tanker vi allerede har tænkt før i vores liv?

Prøv lige at stoppe op et øjeblik og tænk over det.

90% af alle de tanker du tænker, er noget du har tænkt før…

Det er ret vildt, synes jeg. Særligt når man så medtager, at en meget stor del af vores personlighed er skabt af de tanker vi tænker mest. De tanker vi tænker mest, bliver simpelthen styrket i vores hjerner, så de fremkommer lettere og aktiveres lettere og derfor bliver de så yderligere styrket.

Det er jo super fint og dejligt, når det er rare og hensigtsmæssige tanker. Men når det drejer sig om alle de uhensigtsmæssige tanker, og de tanker som er direkte ubehagelige, så er det ikke særlig skønt.

Man kan faktisk sige, at din personlighed, både alt det gode og alle besværlighederne, som du ikke er så glad for, er skabt af dine tidligere tanker. Dine tanker er så igen skabt af tidligere hændelser, for det meste, og derfor er de udfordringer og barrierer du møder igen og igen, noget som simpelthen er blevet indgroet i den måde din hjerne virker på, og de vil derfor blive aktiveret igen og igen. Altså medmindre du aktivt gør noget ved det.

For heldigvis er vores hjerner det, som neurologerne kalder plastisk. Det betyder, at vores hjerner i meget høj grad kan ændres, og faktisk hele tiden er i en dynamisk skabelsesproces i forhold til de input hjernen får fra sanser, krop og dens egen opbygning.

Det vil altså sige, at du kan ændre din hjerne. Du kan skabe nye tankemønstre og dermed en ny personlighed. En personlighed som du hellere vil have, og som er både mere hensigtsmæssig for dig og som styrker de hensigtsmæssige tanker, og hvor de uhensigtsmæssige langsomt helt forsvinder.

Men det kræver en aktiv indsats.

Det er derfor jeg, som psykolog, siger: Du skal undre dig noget mere over dig selv og dine tanker.

En god måde at gøre dette på er, at begynde at bruge begrebet “undre”. Du skal simpelthen bruge oprigtig nysgerrig undren, hver gang du oplever at du tænker noget, eller du oplever tanker eller følelser, som ikke er hensigtsmæssige for dig. Så skal du stoppe op og undre dig over, hvorfor det mon er sådan.

Det er nok bare at undre sig. Sig til dig selv: “Jeg undrer mig over hvorfor det mon er sådan?”. Og bliv ved med at undre dig. Både over det som er nu, og over det som kommer. Kommer der ikke noget nyt, så bare bliv ved med at undre dig over det samme. Det er super godt.

Bare det, at du begynder at undre dig over dig selv og dine tanker er nok til, at din hjerne vil begynde at ændre sig. Dermed vil dine hjernebaner og dermed tanker, også begynde at ændre sig og pludselig vil du måske finde dig selv i en situation, hvor du undrer dig over, hvor alle de der uhensigtsmæssige tanker, følelser og handlinger blev af.

Eventuelt kan du bruge redskabet: Brug 10 minutter om dagen på dig, også bruge de 10 minutter om dagen på, at undre dig over hvorfor du mon tænker, føler og er i den livssituation, som du er i.

Har du brug for yderligere støtte og hjælp til at undre dig over dig selv og din livssituation, så er du altid velkommen til at kontakte mig, og giv gerne en kommentar og del dette psykologiske redskab.

Du er unik, du er eksperten i dit liv, du er fantastisk.

Redskabet her er inspireret af Cynthia Pasquella-Garcia, som har et spændende perspektiv på forandring og motivation, som måske er værd at undersøge nærmere for dig.

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.