MindfulnessPsykologiske Redskaber og Øvelser

Registreringsøvelse

Denne øvelse kan laves sidene, liggende, stående, gående og løbende. Ideen med denne øvelse er, at få ro fra tanker som holder dig hen i forhold til det, du gerne vil. Du træner din aktive bevidsthed samtidig med, at du træner dig selv i, at lade det der kommer ind i din bevidsthed, flyde ud igen, uden at dømme det eller reagerer på det. Samtidig bliver du også bedre til, at lytte til dine sanser i din hverdag.

I denne øvelse skal du blot registrere dine omgivelser med dine sanser, uden at dømme eller gå ind i det som registreres. Du skal bruge dine sanser skiftevis på denne måde:

Start med at registrere 5 ting du ser. (f.eks. en lampe, bordet, et billede, væggen, sofaen)

Så registrerer du 5 ting du hører. (f.eks. en bil udenfor, vinden, andre mennesker i din nærhed, din egen vejrtrækning, endnu en bil udenfor)

Derefter 5 ting som du mærker. (f.eks. ubehag i skulderen, klør på hånden, vinden på dit ansigt, underlaget du sidder på, fryser lidt)

Så 5 ting som du føler (f.eks. ked af det, kedsomhed, længsel, glæde, afslapning)

Og derefter 5 ting som du tænker (f.eks. det er ret kedeligt, jeg er ikke god til det her, hvad skal jeg lave til aftensmad, hvad er det nu jeg skal i morgen, det her føles dejlig afslappende)

Husk at du kun skal registrere det, uden at gå ind i det eller dømme det. Bare vær opmærksom på, at det er sådan det er lige nu, og lad så den næste ting komme ind i din bevidsthed, som omhandler den sans du bruger. Husk at være venlig, accepterende og styrende for din bevidsthed og det du fokuserer på.

Varighed ca. 1-10 minutter. Du kan sagtens starte forfra igen, hvis du gerne vil have øvelsen skal vare længere. Det er helt op til dig. Du kan også vælge, at fokuserer på det du smager, og det du lugter, hvis du ønsker det.

Du kan bruge denne øvelse til, at finde ro, fx fra negative tanker eller bekymringer. Du kan også bruge øvelsen til, at styrke dit fokus, så du efter øvelsen er klar til, at være helt til stede i det du nu skal.

På Falck Healthcares sundhedsportal, kan du også finde mindfulness øvelser, som er lige til at downloade og lytte til. Du kan finde portalen her: Falck Healthcare Psykisk Sundheds Portal

(På portalen kan du kan også se en lille film med mig, hvor jeg taler lidt om mindfulness)

God Fornøjelse!

Del det du lige har læst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.