Terapi

I terapi går jeg ud fra 3 hovedprincipper, som er grundlaget for terapien:

  • Du er eksperten i dit liv
  • Du har de rette resurser
  • Du, og jeg, skaber sammen de bedste resultater

Jeg mener, at du er et unikt individ, med unikke oplevelser og erfaringer, og jeg er derfor også overbevist om, at du bedst ved hvad du oplever, hvad du gerne vil opnå i livet og hvordan du bedst kan hjælpes. Derved mener jeg til fulde, at du er eksperten i dit liv, og jeg er til for, at støtte dig igennem en svær udfordring eller en svær tid, som det i sidste ende er dig der løser, med støtte, inspiration og nye refleksioner.

Det vil sige, at med mig som din psykolog, så bliver du ikke puttet ind i en eller anden teoretisk kasse, eller tvunget ned i en generel diagnose, men bliver behandlet som det unikke menneske du er, og får en helt unik behandling, som rykker dig derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.

Ud over at jeg mener, at du er eksperten i dit liv, så mener jeg også, at du i dig har alle de resurser, du skal bruge for, at løse din aktuelle udfordring og skabe det liv du gerne vil have. Disse resurser kan dog blive fastlåst i uhensigtsmæssige mønstre, som fx; bekymringer om ting du ikke har kontrol over, tilbagevendende forsøg på at ændre, forklare og/eller retfærdiggøre tidligere hændelser og reaktioner på noget der er sket i dit liv.

Jeg vil derfor hjælpe dig med, at opløse de uhensigtsmæssige mønstre og give dig ny indsigt, så du kan bruge dine resurser til, at skabe den fremtid, du gerne vil have.

Da du er eksperten i dit liv og har de resurser du skal bruge, så er mit fokus i terapi på, at vi sammen skal skabe den nye indsigt og viden, som du skal bruge for at komme videre. Derfor er mit fokus på, at vi indgår i et udbytterigt samarbejde, hvor vi sammen skaber noget, der er mere end summen af delene. Jeg mener, at du får de bedste resultater, når vi er sammen om at finde løsninger, mål og refleksioner, og det er også min erfaring, at denne tilgang giver en hurtig og mærkbar positiv ændring i dit liv.

Så, hvis du vil arbejde målrettet med at skabe en positiv fremtid for dig selv, hvor du lærer at se dig selv, dine oplevelser og verden på en ny og gavnlig måde, så er jeg den rette psykolog for dig.

 

Erfaring

Jeg har en alsidig erfaring som psykolog, og jeg søger konstant at gøre mig bedre, og jeg bygger min behandling på forskning og erfaring, som virker for dig.

Jeg har arbejdet professionelt med stress, depression, angst, psykiatriske lidelser, motivation, vægttab, eksistentialisme og krisepsykologi.

Jeg har altid fået god feedback fra de mennesker jeg arbejder med, og det er altid lykkes dem at skabe en ønsket positiv ændring, i deres liv. Jeg er derfor helt overbevist om, at jeg også kan hjælpe dig.

Du kan læse mere om mig her.

 

Praktisk Information

Du kan læse mere om pris og praktisk information her.

 

 

Jeg tager ikke imod henvisninger fra egen læge.